Spar penge med en varmepumpe
Bruger du mange penge på opvarmning af din bolig, eller har du et fritidshus uden mulighed for at få fjernvarme og gerne vil undgå den dyre el-varme, kan du med fordel overveje at investere i en varmepumpe.
Det smarte ved en varmepumpe er, at den bruger varmen fra boligens omgivelser. Den henter groft sagt varmen fra jorden eller luften udenfor og bringer dem ind i hjemmet som f.eks. gulvvarme eller luft, der blæses direkte ind i den ønskede temperatur.
Der findes forskellige typer af varmepumper, og når du overvejer hvilket system, du skal bruge, kan man overordnet sige, at der findes tre varianter af varmepumper, som hver især har deres fordele afhængig af, hvad der skal opvarmes.
Forskellige typer af varmepumper:
Jordvarme
Et godt valg til helårshuset med en grund på minimum 300 m2. Denne type pumpe giver både rumvarme via jordvarme eller radiatorer og varme til brugsvand. Jordvarmepumpen er det dyreste alternativ af de tre gængse typer og kræver også, at der graves slanger ned i haven. Men det er også den, der giver den største besparelse.
Luft til vand
Passer også til helårshuset men er billigere i anskaffelse. Også luft-til-vand-modellen giver rumvarme og varmt brugsvand. Denne type giver ikke en helt så stor besparelse som jordvarme-pumpen, men man sparer som nævnt på anskaffelse, ligesom installationen heller ikke kræver, at der graves slanger ned i haven.
Luft til luft
Modellen hvor luften udefra omdannes til varm luft egner sig bedst til sommerhus, kolonihaver og lignende feriehuse. Enten som fuld varmekilde til opvarmning eller som et supplement til eksempelvis fjernvarme. Denne type er den billigste varmepumpe-løsning.
For dig, som bor i Haderslev og omegn får du her alle muligheder for at sikre dig den bedste service, når det kommer til varmepumpe. En varmepumpe skal passe til dit behov og gerne holde i mange år, så derfor er det vigtigt, at du får den rette rådgivning om, hvad der passer til dig og din boligsituation – og professionel hjælp til installation, reparation og eftersyn af varmepumper.
Det kan altså være en rigtig god investering at anskaffe sig en varmepumpe. Og det er altid en god ide at alliere sig med fagfolk, der kommer med mange års erfaring og ekspertise på området.
Og så kan du endda også søge om tilskud til din nye varmepumpe fra energiselskaberne. Der er dog forskel på, hvor meget tilskud, du kan få. Det afhænger af det enkelte energiselskab.